Turn off your mind, relax and float down the stream

2023-10-22

Af Martin Jørgensen 

I denne uges Psychedelic Sunday bliver vi i England og kigger nærmere på The Beatles - Revolver (1966), for selvom Revolver ikke er et fuldblods-psychalbum så indeholder det masser af psych-elementer og er ikke mindst starten på The Beatles's skift mod en mere eksperimenterende og psykedelisk lyd.Revolver udkom den 5. august 1966, men forhistorien til albummet starter allerede i foråret 1965. Det var her at John Lennon og George Harrison for første gang prøvede LSD. Selvom deres første oplevelse ikke var særlig positiv, de havde uvidende og ufriviligt fået serveret kaffe med stoffet, fraholdte det dem ikke fra at prøve LSD igen. Revovler er fyldt af beskrivelser af oplevelser de har haft på LSD: She Said She Said, refererer til et LSD-trip Lennon havde sammen med skuespilleren Peter Fonda (Harrison og Ringo Starr var også tilstede), hvor Fonda fortalte at han vidste hvordan det var at være død. Lennon svarer Fonda "You know what it's like to be dead? Who put all that shit in your head? You're making me feel like I've never been born." 

Pladens afslutningsnummer Tomorrow Never Knows åbner med Turn of your mind, relax and float down the stream som er taget fra LSD-guruen Timothy Learys bog Psychedelic Experience som Lennon læste på det tidspunkt - The Psychedelic Experience, en vejledning til en bedre oplevelse på LSD.

Deres oplevelser på syre kommer ikke kun til udtryk i teksterne, men også i musikken. Numrene er mere eksperimenterende end tidligere, ikke mindst kan det høres på ragamusikkens indflydelse George Harrisons fascination og forkærlighed for den indisk ragamusik startede i 1965 (under optagelserne til Help!-filmen), men blev kun styrket af at han i 1966 blev introduceret til Ravi Shankar. Først til hans musik og senere til Shankar selv. Udover at de to formede et venskab så kom Harrison også i lære hos Shankar, og forbedringer af hans sitarspil kan tydeligt høres på Revolvers Tomorrow Never Knows. Tomorrow Never Knows er i det hele taget The Beatles i fuld psykedelisk flor, og personligt synes jeg at Tomorrow Never Knows er et af 60'ernes bedste eksempler på den psykedeliske tyd.