Tønder Festivalens 50-års Jubilæum

Tønder Festivalens 50-års jubilæum var en fejring af musikken, kulturen og fællesskabet, som kun denne unikke festival kan levere. Trods det danske sensommervejr, der viste sig fra sin mindre imødekommende side, blev stemningen og musikglæden ikke dæmpet – snarere tværtimod.

Af Kasper Neergaard

Foto: Tommy Torp

Et af de absolutte højdepunkter i Telt 1 var det skotske band Skipinnish, som med deres energiske og festlige indslag satte gang i publikum. Deres sublime beherskelse af den skotske folkemusik blev særligt understreget af de kraftfulde lyde fra sækkepiben, som bragte en bølge af begejstring gennem teltet.

I Bolero-teltet leverede den spanske musiker Xabi Aburruzaga en intens og medrivende præstation med sin knapharmonika. Han formåede at væve keltiske toner ind i sine rytmer, hvilket skabte en unik og uforglemmelig oplevelse, der gav genklang længe efter, sidste tone var spillet.

På den store scene var det de tre amerikanere ledt af legenden Rodney Crowell, der trods deres beskedne optræden fysisk, fyldte scenen med deres kraftfulde musik. Crowell, en ægte Nashvill,e singer-songwriter, leverede en koncert, der efterlod publikum dybt berørt og mindede os alle om styrken i den amerikanske folkemusiktradition.

Bren Cobb beviste, at selv dårligt vejr ikke kan lægge en dæmper på en god koncert. På den store scene bragte han sydstatsvarmen til Tønder med sin rå og autentiske countrymusik, der varmede hjerterne hos de fremmødte.

Jamteltet blev også fyldt til bristepunktet, da Elles Bailey indtog scenen med sin smukke stemme og inderlige tekster. Hendes nærvær og ægthed strålede igennem hver en tone, og det blev tydeligt, hvorfor hun er en stjerne på den moderne musikscene.

Hush med Dorthe Gerlach i front, leverede en lidenskabelig koncert, der ramte publikum lige i hjertet. Deres velklingende harmonier og betagende lydbillede skabte en magisk stemning, som kun Tønder Festivalen kan frembringe.

Fredag aften blev en uforglemmelig oplevelse med Jonah Blacksmith, der tog publikum med på en følelsesladet rejse. Deres musik trak på alle tangenter, og den emotionelle dybde, de formåede at formidle, kunne mærkes helt ned i tæerne – det var ren følelsesporno på den mest positive måde.

Julie Fowlis gav os en sjælden gave med sine galliske sange og traditionelle instrumenter. De op til 500 år gamle sange fik nyt liv på Tønder Festivalen, og det var en oplevelse, man kun kan få her.

En overraskende perle på festivalen var duoen Glimtvis, som startede på campingscenen, men endte med at erobre festivalens hovedområde. Deres talent og energi fik både arrangører og publikum til at indse, at de hører til på de store scener – og ros fra både Signe Svendsen og Alex Nyborg Madsen var fuldt fortjent.

Tønder Festivalen var som altid en oplevelse i særklasse. Stemningen var episk, publikum modent og festen intens. Det er en festival, man vender tilbage til år efter år, fordi den formår at kombinere tradition og fornyelse på en måde, som få andre festivaler kan matche. Tønder Festivalen har endnu en gang bevist, hvorfor den er en af Danmarks mest elskede festivaler.