Tina Dickow & Helgi Jónsson - En særlig aften i Union Chapel UK, London
Soundscribe har været i London OG DET FORTRYDES IKKE! Tina og hendes mand, Helgi præsenterede os for en helt særlig aften. Vi fik simpelthen en, formentlig engangsoplevelse.
Både Tina og Helgi har hver for sig lavet musik i mange år og begge haft stor succes med dette. Tina startede showet med, at fortælle om sig selv, hendes unge år og om hvordan hun aldrig skulle have kærester eller mænd, for som hun sagde, så var hun allerede gift med sin hobby, SIN MUSIK og ville aldrig afgive sin frihed, til fordel for en mand.
Hun skulle lave musik og hun skulle tournere. Hun ville blive til noget og hun ville fremad, hele tiden!
I årernes løb, har de to musikere, af og til, lavet musikalske opgaver sammen og i næsten lige så mange år, har Helgi været forelsket i Tina.
Alt dette og deres livshistorier, blev på en utrolig måde gennemgået med sang, musik, historier og lidt "skuespil". Det var simpelthen en tidsrejse med deres historier, soloprojekter og fællesprojekter. Først det gamle musik, så det lidt nyere og til slut det de har skrevet og indspillet sammen, som ægtefolk.
Helgi har både måttet klare en afvisning, da han ville giftes med den allerede "gifte" kvinde og han har også måttet tage afstand og "glemme hende". Heldigvis er den langsomme og tunge vej nogle gange den rigtige, for efter nogle år rejser Tina til Island, hvor Helgi bor, for endnu engang at lave et fælles projekt med ham. Et lyn slog ned i hende og pludselig, midt på Island, midt i roen og den smukke natur kan hun se, at hun i alt for mange år har dummet sig.
I dag er de gift og har børn. De lever og ånder for musikken SAMMEN og Tinas frihed er intakt.
Jeg mangler ord for, at kunne beskrive denne koncert. Den blev afholdt i en stor kirke midt i London og menneskemængden var stor. Der var kø langt ned af gaden og kirken var smuk. Lys-sætningen var passende og smagfuld. Lyden var klar og god og deres nummervalg (sætliste) var nøje tilrettelagt.
Ekstranummeret blev spillet på akustiske guitarer, uden lyd-forstærkning og mikrofoner. De gik simpelthen rundt mellem publikum og spillede. Der var BUMSTILLE og mange sad med gåsehud. Meget fin afslutning på en kanon aften! 10 ud af 10 herfra.
OPRÅB: Tina og Helgi, DET MÅ I GERNE FORTSÆTTE MED!