Psychedelic Sunday: Tago Mago

In memoriam: Kenji "Damo" Suzuki (16. januar 1950 – 9. februar 2024)

I maj 1970 står en ung 20-årig Damo Suzuki, og optræder på gaden i München. Forbi kommer bassist Holger Czukay og trommeslager Jaki Liebezeit og Suzuki fanger deres opmærksom. De to musikere var medlemmer af det eksperimentende band CAN og de stod netop og manglede en ny forsanger efter deres oprindelige sanger, amerikanske Malcolm Mooney havde forladt bandet. De inviterer Suzuki til at joine dem og senere samme aften står han første gang på scene med CAN, uden nogen form for forberedelse. Det blev startet på et fantastisk, nyskabende og eksperimenterede samarbejde med Suzuki og CAN, et samarbejde der varede tre år. CAN fra begyndelsen et syret, avantgarde band og tilføjelsen af Damo Suzuki gjorde dem mindre af delen, tværtimod.

Af Martin Jørgensen 

Suzukis stemme på CANs albums kan høres første gang på opsamlingen Soundtracks (en plade der består af numre CAN har bidraget til film). Men Suzukis største bidrag til bandet kommer i form af tre eminente albums i perioden 1971-73, nemlig Tago Mago (1971), Ege Bamyasi (1972) og Future Days (1973).

For den nye, nysgerrige lytter er Tago Mago (1971) et rigtig godt sted at starte, det er som nævnt også det første fulde album Damo medvirker på. Tago Mago er en tour de force i kosmisk rockmusik som over sine fire albumsider tage lytteren med ind i et avantgardeunivers fyldt af hypnotiske rytmer (f.eks. Mushroom), vidunderlig organiseret lydkaos (f.eks. Peking O) og verdensmusikalsk atmosfære (f.eks. Bring Me Coffee or Tea).

Musikalsk er Tago Mago et i sig selv et mesterværk, men det er Suzuki der tager albummet op på et højere kosmisk niveau. Det er ikke "kun" hans unikke stemme, men også hvordan han benytter sig af den. Fra viskende til snakkende, til syngende, til skrigende, Damo gjorde det hele og til stor fornøjelse for lytteren. Suzukis diversitet kan høres på numre som Paperhouse, Mushroom og Halleluwah.

Tago Mago var mit første møde med CAN og dermed også Damo Suzuki og senere har jeg også haft stor fornøjelse af de to efterfølgende albums, Ege Bamyasi og Future Days. Jeg vil varmt anbefale alle tre! CAN kan måske være udfordrende for ny lytter, men hvis man giver dem en chance, så kan CAN være musikalsk-livsændrende, ikke mindst på grund af den enestående Damo Suzuki!

Hvil i fred og tak for musikken, Damo!