HUSH på Magasinet i Odense
HUSH leverede, på Magasinet i Odense, igen et stemningsfuld og nærværende show med masser af atmosfære. Denne gang var det med fuld besætning på, så lydbilledet kom meget tæt på den, som kan opleves på deres seneste album her fra efteråret. "Fading Into Golden"
Af Tommy Torp.
Endnu en gang, har Odense haft muligheden for, at opleve HUSH live, efter de i efteråret 2024 udgav albummet "Fading Into Golden". Sidst de var her, var i efteråret, hvor de som trio gæstede Dexter, med deres 20-års jubilæums- og unplugged tourné. Den anmeldelse kan læses her.
Nu var det så endelig den officielle "Fading Into Golden Tour", og denne gang var de 6 mand stærk på scenen. Mads Andersen på trommer, Jesper Haugaard på basguitar og kontrabas, Søren Møller på keys og klaver, Andreas Käehne på guitarer og lapsteel guitar, Michael Hartmann på diverse guitarer, og sluttelig Dorthe Gerlach på sang. Alle var med til at indspille albummet, på nær Andreas, som til gengæld var med på unplugged touren i efteråret.
Nu var det så endelig den officielle "Fading Into Golden Tour", og denne gang var de 6 mand stærk på scenen. Mads Andersen på trommer, Jesper Haugaard på basguitar og kontrabas, Søren Møller på keys og klaver, Andreas Käehne på guitarer og lapsteel guitar, Michael Hartmann på diverse guitarer, og sluttelig Dorthe Gerlach på sang. Alle var med til at indspille albummet, på nær Andreas, som til gengæld var med på unplugged touren i efteråret.
Koncerten startede med Andreas siddende på scenen med sin lapsteel guitar, og Michael på hans karakteristiske guitar med rubber bridge. Sammen skabte de en rolig og yderst stemningsfuld intro. Da atmosfæren var sat, kom resten af bandet ind. Med få og blide slag på trommesættets bækner, blev den drømmende stemning i aftenens første nummer hurtigt understreget, og kontrabassen kunne nu ligge en venlig og omfavnende bund. På tangenterne blev der lagt nogle velvalgte toner, og det instrumentale lydbillede var nu fuldendt. Nummeret "Treetops" fra det nyeste album, var nu i gang. Ind kom Dorthe storsmilende, begyndte at synge, og lydbilledet var endelig komplet og koncerten fuldt i gang.
Dorthe guidede igen publikum trygt gennem koncerten, med alt fra korte intro til sangene, til længere og meget underholdende fortællinger. Lige fra hendes egen barndom, til hendes og Michaels fælles liv og oplevelser. Der var historier fra deres spæde start sammen i musikkens verden, når de var på farten, til det meget familiære i deres ægteskab. Alt sammen leveret med hendes enormt smitsomme karisma og en god portion humor. Hun formår virkeligt at skabe en god kontakt til publikum, med hendes yderst personlige og meget relaterbare historie.
Koncerten fortsatte, med en god blanding af sange fra det nyeste album, og helt tilbage til det allerførste fra 2004. Stemningerne i sangene var lige så varieret.
Bandet spillede det ene nummer efter det andet. Hvert nummer så vel arrangeret til tourens besætning, at man nemt kunne overbevises om, at de var planlagt ned til mindste detalje. Numrene kom også meget tæt på originalerne i både form og klang, samtidig med, at der stadig var plads til hver musikants individualitet og aftryk på sangene. Det kom tydeligt frem i de forskellige soli, som både havde en genkendelig del og en mere personlig del.
En af de ting, som markerede sig markant her i starten af koncerten, var den enormt velspillet kontrabas. Dens dybe og bløde klang, fungerede virkelig godt til numrene her i denne første del af koncerten, og forstærkede både stil og stemning mærkbart.
Første sæt sluttes af med et af koncertens højdepunkter. Nemlig "Weary Soul". Nummeret har hentet tydelig inspiration fra Elton John, Ringo Starr og George Harrison. Det der får nummeret til at skille sig ud, er specielt guitarernes klang og riffs, som minder utroligt meget om George Harrisons måde at spille guitar på. Samspillet mellem Michael og Andreas er eminent i guitarsoloen. Startende unisont og taktfast, spiller de sig gennem første halvdel af soloen, inden de delte den op og spiller sidste del polyfonisk. Hele sangens klangbillede fuldendtes dog af Sørens klare tilstedeværelse ved klaveret, som øger sangens musikalske bredde.
Andet sæt af koncerten var lige så spækket med lækre detaljer. Både i form af genkendelige elementer fra albummet, og nye arrangementer på enkelte numre. Mads startede sættet med, at spille en umiskendelig trommerytme, og øjeblikkeligt kunne man genkende den fra "I'm just Getting Started". I "The Little Things" var det Søren der lagde en solo, som lå ekstremt tæt op af den, man kan høre på albummet. "My Heart" bød på afdæmpede trommer fra Mads, og Søren fik brugt det medbragte klaver vældig stemningsfuldt. Begge dele perfekt afstemt til lige netop denne sang.
"Bittersweet" kom som et af ekstranumrene, hvor det kun var Søren på klaveret, der akkompagnerede Dorthe. Denne nedbarbering af arrangementet i sangen, gav en inderlighed og nærvær, som man ikke helt kan finde på albummet.
Gennem hele koncerten, blev hver sangs stemning og historie tydeligt formidlet, med en fantastisk indlevelse af Dorthe, så ingen kunne være i tvivl om sangenes budskaber. Hendes energi på scenen kunne og skulle ikke holdes tilbage. Hun udstrålte en kæmpe glæde ved at stå på scenen, og dele glæden ved musikken til sit publikum. Hun bevægede sig også trygt og passioneret rundt på scenen og i sangene, velvidende at hun bakkes op af et yderst professionelt band. Og ikke mindst hendes trofaste ægtefælle Michael. Deres kærlighed til musikken og hinanden lader sig ikke skjule, og er fundamentet og drivkraften bag aftenens vidunderlige koncert.
Så en smuk koncert, hvor de lettere melankolske eller sørgmodige sange blev pakket ind i et lækkert musikalsk tæppe. Alt sammen leveret af et super kompetent band, der med sin positive energi og gejst, fik givet publikum en skøn oplevelse. Melankolien var blevet vendt til en tro og håb på en bedre fremtid med masser af kærlighed.