Fedt debutalbum fra Esbjerg bandet Haze of Society – Anmeldelse af ”Broken Path”.

2023-03-11

Album: Broken Path.

Kunstner: Haze of Society.

Udgivelsesår: 2023.

Rock & blues byen Esbjerg gør det igen! Byen mod vest, der i mange år har stået bag fede bands som - Invocator, Kellermencsh, Pin Apple, Powderhog & Black Oak County. Byen mod vest forkæler os igen med Haze of Society´s debutalbum "Broken Path".

Af Kasper Neergaard

Hvis man tager en stor gryde. Skruer den op på max. Tilsætter lige dele med Metallica og Motörhead. Krydre med Kashmir´s album" Travelogue" og D-A-D´s album "No Fuel Left for the Pilgrims". Så har man gryderetten "Broken Path".

"Broken Path" smager godt hele vejen igennem, og albummets åbningsnummer "Burn" giver appetit på mere. Heldigvis bliver man fodret med flere gode numre på dette album.

Numrene "Burn" & "Sober" har blandingen af både Metallica og Kashmir, mens "Travel Man" & "Silence Broken" mere smager af D-A-D og klassisk hardrock. Albummet slutter med "Therapy" som godt kunne have været Motörhead ano 2023. 

"Broken Path er klart en anbefaling værdig, og man kan håbe de snart er at finde på de danske landeveje. Der er i hvert fald vakt appetit på mere. Måske de kunne være et bud til Esbjerg Fuzztival?