Fed aften i Amager Bio! - Koncert med Electric Guitars

2023-12-06

10 år flyver – specielt når man har det sjovt. Og et par timer i selskab med Electric Guitars, burde nærmest være obligatorisk for alle rockelskere. Man bliver ganske enkelt blæst bagover, af en lydstyrke tolv, der rammer en med stor overbevisning fra begge guitarister. Man mærker begges passion i samtlige riffs, og de kan på ingen måde skjule, at de nyder det lige så meget som de der var kommet for at høre og se en fed koncert. 

Af Lars Madsen

For de leverer ikke kun til lyttesanserne. De er begge stærke karakterer hver for sig. Søren Andersen er snuppet direkte fra hylden, hvor Whitesnake kunne have håndplukket deres forsanger/leadguitar. Han er jo prototypen på en heavyrockstar. Whiskyåbning foroven, snakeskinboots under hele herligheden, classiske skullrings på de hænder der styrer guitaren, det lange hår der slynges omkring ham på den lækkerfede måde. Søren er perfekt i rollen, og han klæder sig i ren rock. 

Mika er på ingen måder ulden i kanten. Han stil er lige så stensikker, som både hans vokal og guitarspil. Der er ingen anden måde at beskrive Mika. Han rammer tonerne højt og rent. Samtidig smiler han ironisk og beskedent. Og Mika er beskeden. Men det behøver han ikke at være. Han beskriver sig selv som 'Den evige toer' - men herfra er der ingen tvivl, Mika er en ener.

De blev begge flankeret meget professionelt af trommer og bas. Begge herrer i baggrunden, leverede en solid præstation, som der ikke kan sættes en finger på. Og de overlod de to frontfigurer midt i det shine der behager og klæder dem begge. 

De efterlyser rock i radioen. Men vi fra Soundscribe er ikke i tvivl. Electric Guitars fortjener et levende publikum. De spiller for fedt, så de bør opleves live. Og deres Jubilæumstour slutter ikke på Amager. Der er masser af muligheder for at opleve dem. Så kom afsted og oplev dem.