Cheley Tackett, Emma Zinck & Emily Henline - Nashville Nights i Odense
På denne fredag aften, var der flere stjerner til "Writers Round" på The Cirkus i Rosenbæk Huset i Odense. På scenen kunne man høre de tre country singer/songwriter Cheley Tackett, Emma Zinck, Emily Henline. Alle 3 havde, sammen med flere andre artister, taget den lange rejse fra Nashville, Tennessee i USA, for at deltage i årets Nashville Nights her i Odense.
Af Tommy Torp.
De tre kvindelige sangere, sad alle på scenen samtidigt med hver deres guitar, og skulle på skift spille en af deres egne sange. Startende med den yderst erfarne Cheley Tackett, var der hurtigt ro og fokus fra publikum, hvorefter de to noget yngre artister kunne få mulighed for at spille deres sange, for de nu meget opmærksomme lyttere.
På skift spillede de det ene personlige nummer efter det andet, med stor indlevelse og passion. Publikum sad troligt og lyttede, medrevet af de tre sangers fortællinger til sagnene, og deres til tider følelsesmæssige nøgne sang, kun akkompagneret af deres egen guitar.
En smuk og dybsindig aften, med skønne countrysange i allerbedste Nashville-stil.
Dog faldt min opmærksomhed specielt på den 27-årige Emily Henline, jeg fik mulighed for at tale med. En ung spirende stjerne, med en unægtelig positiv udstråling.
Hun startede med at udøve sin passion for musik, allerede i en alder af 11 år i staten Virginia. Hun vidste allerede dengang, at hun ville leve af musikken. Derfor flyttede hun som 19-årig til Nashville, for at udleve hendes udgave af "The American Dream".
Her arbejdede hun sig stille men sikkert frem, og mødte mange fantastiske og hjælpsomme mennesker på hendes vej. Hun har spillet flere gange i Nashville i et lignende setup, hvor hver artist fik mulighed for at spille tre sange. Som noget nyt for hende, er hun i de sidste par år begyndt, at skrive sine egne sange, få dem indspillet og udgivet. Det er indtil videre blevet til 2 stærke singler "Boot Fits" og "Drunk On Me".
Derfor er hun her i aften, og er yderst beæret over, at få denne mulighed, for at rejse, møde nye spændende mennesker, og sprede glæden ved at performe musik. Hun er også meget positiv over, at hun i aften måtte spille hele 6 numre, frem for kun tre som hun plejer i Nashville.
I en af hendes sidste sange i aften, valgte Emma Zinck at fylde en solo på Emilys sang. Det syntes Emily var vildt fedt, og ønskede bare, at Emma ville fortsætte i meget længere tid. En anden ting, som vakte Emilys opmærksomhed, var at publikum klappede med i takt på 2 og 4, hvilket hun ikke var vant til hjemmefra. Noget hun fandt meget inspirerende.
Grundlæggende har hun et ønske om, at man støtter og hjælper hinanden frem. For det vil sprede positiv energi ud i verdenen. Hun har også valgt at gå ind i musikken, for at bringe glæde til andre. Hun slutter med at sige, at vi har jo alle været fan af musik fra vores barndom, og må bare ikke miste den lyst.
Herfra kommer der helt klart et ønske om, at hendes smilende og enormt positive udstråling og sind, vil komme langt, og mange flere mennesker til glæde. Både gennem hendes musik, men også gennem dem som hun får mulighed for at møde på sin videre færd.