Detest – A World Drowning In Detest.

2024-12-06

Album: A World Drowning In Detest

Kunstner: Detest

Udgivelsesår: 2024

HVA SÅ PIGER!!!! Kommer det fra Detest forsangeren Simon Springborg på Roskilde festivalen i starten af 90erne. Nu mere end 30 år senere er de danske metallegender ude med deres 3 studiealbum "A World Drowning In Detest". 

Af Kasper Neergaard. 

Er der noget nyt under solen siden dengang i 90erne, hvor bandet revolutionerede den danske metalscene, og startede en ny epoke inden for death/black metal. Det korte og nemme svar er nej. Det rigtige spørgsmål er til gengæld snarere "Gør det noget", og her må svaret lyde "BESTEMT IKKE".

Manges forventning til nye albums fra etablerede bands, er ofte en forventning om noget nyt og revolutionært, men hvorfor ikke hylde den stil og lyd et band allerede har skabt. Det er lige præcis hvad man får fra "A World Drowning In Detest". Det er Detest´s velkendte og tunge lyd der regner ned over os i "Bullet Rain" og det lyder præcis som forventet i nummeret "As I Expected".

 

Det kan vel ikke roses nok, at et band efter mere end 30 år, fortsat kan blive ved med at levere inden for det felt de selv har været med til at skabe. Så lad de unge nye bands være de revolutionære og lad legenderne om at spille den stil der kendetegner dem. Som en journalist en gang spurgte Angus Young fra AC/DC om – "Syntes du ikke det er lidt ærgerligt at i har lavet 13 enslydende albums?", hvortil Angus Young svarede – "Vi har lavet 14".