Den uventede elektroniske kirkekoncert med Thorzager i Helligaandskirken i Faaborg.

2024-03-15

Fredag den 15. marts blev Helligaandskirken i Faaborg badet indvendigt i masser af farvet lys, Thorzagers yderst stemningsfuldt elektroniske synthesizermusik i Dolby Atmos, samt krydret med live performance på saxofon og diverse varianter af blokfløjter.

Af Tommy Torp

Denne fredag aften, blev for mig, en uforglemmelig tur i en kirke. Jeg har aldrig tidligere været til en kirkekoncert, hvor der blev spillet instrumental elektronisk/synthesizer musik live. Endda i det ambiente lydsystem Dolby Atmos, som smukt udnytter kirkens fantastiske akustik.


Aftenens artist, Thorzager fra Ringsted, har specialiseret sig i, at lave elektronisk musik i Dolby Atmos, så musikken kommer vejen rundt om publikummet. Thorzager har også lavet videoer, som passer til hans musik, som bliver vist på det specialfremstillet runde projektorlærred. Hele kirkens inderside, blev også oplyst i massevis af farvet lys. Alt sammen for at skabe en unik stemning til sine koncerter.

Thorzagers musik er yderst stemningsfuld, roligt og meget varieret. Han har hentet stor inspiration i Vangelis's legendariske musik, men også andre lignende artister. Musikken er hele tiden i bevægelse og progression, og nye lyde og melodistykker tilføjes løbende, gennem hvert nummer. 

De videoer, Thorzager har lavet til hans karakteristiske runde projektorskærm, er enormt stemningsfulde, og underbygger klart hans musik. Der var både 3D-skabte bølgende og kalejdoskopiske videoer, samt live footage. Det hele er nøje udvalgt, så det styrker oplevelsen af musikken. 

Et par numre inde i koncert, kunne vi pludselig høre klangen fra en luftig og dyb saxofon. Vi kunne ikke helt bestemme, hvor lyden kom fra, da den fyldte hele kirkeskibet. Kort efter, kunne vi se den Odenseanske saxofonist Andreas Møller Bøttiger stille og roligt gå op gennem midtergangen, fra bagest i skibet og op mod Thorzager på scenen, mens han spillede inderligt på sin saxofon.

Et par numre senere igen, blev blokfløjtenisten Karina Agerbo fra Ringsted præsenteret, hvor de spillede en smuk fortolkning af Bach's Cello Suite no. 1 Prelude. Thorzager viste her, hvor elegant og spændende man kan omarrangere dette ca 300 år gamle stykke musik, til Karina's dybfølte blokfløjte og Thorzagers mangfoldige og mesterlige synthesizerlyde.

Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach

Thorzager selv spillede keys til hele koncerten, og guidede os gæster trygt og sikkert gennem hele koncerten og alle de historier, der hører til hans musik.

En koncert, hvor Thorzager demonstrerer, hvor smukt og stemningsfuldt det være at gå i kirke. Han hyldede også ærefuldt, flere store musikalske mestre, som Ennio Morricone, Vangelis, samt Bach, ved at spille noget af deres musik, og med dyb respekt for deres værker.

Der var hele tiden nyt og spændende, både at lytte til og at se på. Helt klart en uforglemmelig aften, men masser af musikalske og visuelle indtryk, og hvor mange sanser blev påvirket og nænsomt mættet.

På ingen måder en oplevelse, jeg havde forventet, men jeg er dyb taknemmelig for den. Det at have mulighed for høre så lækkert og harmonisk musik, i et kirkeskibs akustiske smukke rum, har sat dybe, positive og mindeværdige spor, i min musikelskende sjæl.

Thorzager kan helt klart anbefales.